Virksomhed:
KOFLAR Night Systems ApS
Nørregårdsvej 283, DK-2610 Rødovre
E-mail: [email protected]
Telefon: (+45) 29 76 04 99
CVR Nr: 29625824

På denne side kan du se vores betalings og leveringsbetingelser. Derudover har vi givet information vedr. dankortbetaling m.m.

Levering og Leveringstid

De fleste af vore produkter er på lager og kan sendes fra dag til dag. Dog kan nogle af vore produkter tage lidt længere tid. Dette gør sig specielt gældende for generation 2+ og generation 3 natkikkerter. Her er leveringstiden typisk 10-14 dage.

Indenfor Danmarks grænser bliver bestillingen sendt med Post Danmark. Internationale forsendelse bliver sendt med UPS, Fedex eller Post Danmark.

Bemærk venligst, hos os betaler du ikke for fragten. Alle varer sendes fragtfrit, medmindre du vælger at betale pr. efterkrav.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret. Såfremt du sender varen tilbage til os i ubrugt stand og original emballage, får du dine penge tilbage.

Hvordan bruger vi dine personlige oplysninger

Du kan uden risiko handle sikkert hos Koflar NightSystems. De personlige oplysninger som du indtaster under et køb, såsom navn, adresse, tlf. osv., bruges udelukkende til ordre behandling. Hvis kunden har bedt om nyhedsbrev, bruger vi den emailadresse, som kunden selv har indtastet. Vi sælger IKKE kundens oplysninger, ligesom andre ikke vil få adgang til disse oplysninger.

Ud over de personlige oplysninger logges også kundes IP adresse, samt det website han evt. har klikket sig ind til Koflar NightSystems på. Disse oplysninger bruges udelukkende ved sager vedr. misbrug, som f.eks. Dankort svindel. alle personlige oplysninger gemmes i 5 år, pga. hensynet til evt. efterforskning. Koflar NightSystems bruger kun cookies i det omfang MicroSoft Webserver bruger det under en session på vores hjemmeside. Disse cookies indeholder ingen personlige informationer.

Hvordan foregår betalingen hos os?

Når du vælger at betale med dankortet hos os, så foregår det via en såkaldt SSL-server. Det betyder, at selve transaktionen er krypteret, således at udenforstående ikke kan “kigge” på transaktionen. Det betyder samtidig, at dine dankort oplysninger ikke kan kopieres af andre.

Det betyder også, at vi som firma heller ikke kan se dine dankort oplysninger. Vi kan ikke se dit dankort nummer eller udløbsdato. De oplysninger du indtaster vedr. dit dankort, går direkte til PBS´s SSL server, og ikke via vores server.

Som en ekstra sikkerhed for vore kunder og os selv, gør vi det, at vi sender en ordrebekræftelse til kunden. På den måde kontrollerer vi bl.a., at det er en korrekt emailadresse kunden har tastet.

Mange har spurgt os, om vi kan hæve mere end dét kunden har købt for. DET KAN VI IKKE. Når kunden har købt og betalt for varen sker der dét, at vi som firma skal ind og hæve pengene på dankortet. Vi kan kun hæve dét beløb kunden har købt for, ligesom vi kun kan hæve beløbet 1 gang. Vi har dog mulighed for at sætte beløbet ned, men det er der vel ingen som har noget imod.

Ønsker du at vide mere om dankort betalingen, så kan du læse mere om dette på PBS´s hjemmeside, eller på www.estart.dk

Har du yderligere spørgsmål, så må du meget gerne kontakte os.